Med en indtjening på den pæne side af en halv milliard dollars så var 2014-remaket af “[url=/film/godzilla-2014]Godzilla[/url]” en succes for Warner Bros. Derfor var det heller ikke så mærkeligt, at instruktør Gareth Edwards skule gentage sit arbejde til “Godzilla 2”. Men det har han nu droppet.
[i]Se også: [url=/film/godzilla-2014/biograf]Anmeldelsen af “Godzilla”[/url][/i]
Det er [url=http://deadline.com/2016/05/godzilla-2-director-gareth-edwards-exits-rogue-one-a-star-wars-story-1201755484/]Deadline[/url], der skriver, at Edwards har valgt at prioritere egne, mindre projekter frem for en “Godzilla”-sequel.
Edwards har allerede én stor blockbuster at arbejde på, nemlig “[url=/film/rogue-one-a-star-wars-story]Rogue One: A Star Wars Story[/url]”, der får premiere til december.
Dermed skal Warner Bros. ud at hyre en ny instruktør til “Godzilla 2”, der skal lede op til en “Godzilla Vs Kong”-film i 2020, som binder “Godzilla”-filmene sammen med King Kong, der får comeback til næste år i “Kong: Skull Island”.
“Godzilla 2” får premiere i 2019.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
