Hun debuterede som Peggy Carter i “[url=/film/captain-america-the-first-avenger]Captain America: The First Avenger[/url]”. Siden har Hayley Atwells Marvel-karakter været på besøg i flere Marvel-film, indtil hun i 2015 fik sin egen serie hos ABC, “Agent Carter”. Den bliver nu droppet.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/dc-v-marvel-civil-war-vinder-aabnings-krigen]DC v Marvel: “Civil War” vinder åbnings-krigen[/url][/i]

Det er [url=http://collider.com/agent-carter-cancelled-season-3-marvel/]Collider[/url], der skriver, at ABC nu efter kun to sæsoner aflyser soloserien om Peggy Carter, der foregik i 1940’ernes USA med fokus på den hemmelig agent, Carter.

Serien blev skabt af Christopher Markus og Stephen McFeely, der også har skrevet manuskript til “[url=/film/captain-america-the-winter-soldier]The Winter Soldier[/url]” og “[url=/film/captain-america-civil-war]Civil War[/url]”, der i filmene ser ud til at have erstattet Peggy med niecen Sharon Carter.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]