Først afviste de, men nu bløder Marvel op. Efter en massiv kritik af Tilda Swintons casting som The Ancient One i den kommende “[url=/film/doctor-strange]Doctor Strange[/url]”, så erklærer instruktør Scott Derrickson, at han lytter til kritikken.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/marvel-tilda-swinton-i-doctor-strange-er-ikke-hvidvaskning]Marvel: Tilda Swinton i “Doctor Strange” er ikke ‘hvidvaskning'[/url][/i]
Balladen begyndte, da hvide og vestlige Tilda Swinton blev castet i rollen som den tibetanske karakter The Ancient One. Marvel forsvarede sig med, at det bestemt ikke var for at hvidvaske rollen, men derimod for at sælge flere billetter i Kina, der ikke anerkender Tibet.
Nu ændres der dog taktik fra Marvels side, da Derrickson nu på Twitter imødekommer kritikken, der blev rejst, efter The Ancient One blev gjort til en keltisk karakter:
[i]”Rå vrede og sårede asiatiske amerikanere over Hollywood-hvidvaskning, stereotyper og sletning af asiater fra film. Jeg lytter og lærer,”[/i] skrev en ydmyg instruktør på [url=http://www.thewrap.com/doctor-strange-director-scott-derrickson-responds-to-whitewashedout/]Twitter[/url].
Spørgsmålet er så nu, om Marvel har lært lektien i tide til at ændre på castingen, eller om det bliver til fremtiden.
“Doctor Strange” får premiere den 3. november.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
