I forbindelse med offentliggørelsen af at danske Nicolas Winding Refns “[url=/film/neon-demon-the]The Neon Demon[/url]” skal konkurrere på den anerkendte filmfestival i Cannes, har Amazon Studios udsendt den første trailer. Og det er ikke en overdrivelse at sige, at vi har en enorm visuel oplevelse i vente.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/danske-nicolas-winding-refn-konkurrerer-om-aarets-guldpalme]Danske Nicolas Winding Refn konkurrerer om årets Guldpalme[/url][/i]

“The Neon Demon” er inspireret af myten om grevinden Elizabeth Báthory, som fortæller, at hun badede i jomfruers blod for at holde sig ung og smuk. Man følger den unge model Jesse (Elle Fanning), der forsøger, at slå igennem i Los Angeles. Her møder hun nogle ældre kvinder, som vil gøre alt for at få fat i hendes ungdom og skønhed, hvilket blandt andet byder på voodoo og kannibalisme.

Foruden Elle Fanning i hovedrollen så kan man blandt andre opleve Keanu Reeves (“[url=/film/matrix-the]The Matrix[/url]”), Abbey Lee (“[url=/film/mad-max-fury-road]Mad Max: Fury Road[/url]”), Christina Hendricks (“[url=/film/drive]Drive[/url]”), Jena Malone (“[url=/film/donnie-darko]Donnie Darko[/url]”) og Bella Heathcote (“[url=/film/dark-shadows]Dark Shadows[/url]”).

“The Neon Demon” får dansk premiere d. 9. juni.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]