Hun nærmede sig en regulær hovedrolle i “[url=/film/x-men-days-of-future-past]X-Men: Days of Future Past[/url]”, men har alligevel ytret ønske om at stoppe med “X-Men”-universet efter den kommende “[url=/film/x-men-apocalypse]X-Men: Apocalypse[/url]”. Nu ændrer Jennifer Lawrence imidlertid mening.
[i]Se også: [url=/endnu-en-x-men-film-paa-vej]Endnu en “X-Men”-film på vej![/url][/i]
I et nyt interview afviser Mystique-skuespilleren nemlig ikke længere, at hun kunne være frisk på mere “X-Men”. Ja, hun håber faktisk på at vende tilbage:
[i]”Jeg kan ikke vente med at vende tilbage. Jeg elsker disse film, jeg elsker at være med i dem. Jeg elsker ensemble-film, fordi så afhænger det ikke af én bestemt,”[/i] siger Lawrence ifølge [url=http://www.comicbookmovie.com/x-men/x-men_apocalypse/jennifer-lawrence-seems-to-have-changed-her-tune-about-a132811]ComicBookMovie[/url].
Der går da også allerede heftige rygter om, at “X-Men”-universet ikke stopper med “Apocalypse”, men at der allerede er planer om en opfølger.
“X-Men: Apocalypse” får dansk premiere d. 19. maj i 2016.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Films på Facebook[/url].[/i]
