Der bliver ikke kun én sequel til hittet “[url=/film/kingsman-the-secret-service]Kingsman: The Secret Service[/url]”, men derimod to. Det er kommet frem, da Halle Berry er blevet tilbudt en kontrakt på to “Kingsman”-film.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/colin-firth-er-droppet-til-kingsman-2-julianne-moore-i-spil-som-skurk]Colin Firth er droppet til “Kingsman 2” – Julianne Moore i spil som skurk[/url][/i]

Det er [url=http://deadline.com/2016/03/halle-berry-kingsman-2-cia-director-matthew-vaughn-fox-1201718266/]Deadline[/url], der erfarer, at Berry er i spil til at medvirke i hele to kommende “Kingsman”-film, der bliver uden Colin Firths Harry Hart fra første film. Så muligvis er det rollen som mester for spion-lærlingen Eggsy, som Berry er tiltænkt.

Det er også sandsynligt, at skurken bliver kvinde, da 20th Century Fox har udset sig Julianne Moore (“[url=/film/hunger-games-mockingjay-del-2-the]The Hunger Games: Mockingjay – Del 2[/url]”) som den nye skurk, der skal udfordre Eggsy, der igen spilles af Taron Egerton.

Samtidig rygtes Matthew Vaughn ganske overraskende tilbage i instruktørsædet, hvilket i så fald vil være første gang, at han vender tilbage til en franchise.

“Kingsman 2” får premiere d. 16. juni i 2017.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]