Der har længe været spekuleret i, om Colin Firth ville medvirke i “Kingsman 2”, selv om “[url=/film/kingsman-the-secret-service]Kingsman: The Secret Service[/url]” ikke ligefrem lagde op til det. Nu er Firth da også endeligt dømt ude af den kommende sequel.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/colin-firth-medvirker-muligvis-i-kingsman-2l]Colin Firth medvirker muligvis i “Kingsman 2″[/url][/i]

Firths karakter som agenten Harry Hart var ellers en populær del af den store succes, som Matthew Vaughns agent-komedie endte med at blive. Nu erfarer [url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/julianne-moore-circling-villain-role-866626]The Hollywood Reporter[/url], at Firth ikke vender tilbage som Harry Hart eller en tvillingebror, som der har været spekuleret i.

Derimod tyder det på, at Samuel L. Jackson får en fornem afløser som “Kingsman”-skurk. Således skulle 20th Century Fox have udset sig Julianne Moore (“[url=/film/hunger-games-mockingjay-del-2-the]The Hunger Games: Mockingjay – Del 2[/url]”) som den nye skurk, der skal udfordre Eggsy, der igen spilles af Taron Egerton.

“Kingsman 2” får premiere d. 16. juni i 2017.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]