Det blev hverken Roger Deakins (“[url=/film/sicario]Sicario[/url]”) eller John Seale (“[url=/film/mad-max-fury-road]Mad Max: Fury Road[/url]”), der vandt årets American Society of Cinematographers Award som den bedste fotograf. I stedet blev det Emmanuel Lubezki, der vandt prisen for tredje år i træk.
[i]Se også: [url=/award-saeson-favoritterne-vinder-manuskript-priser]Award-sæson: Favoritterne vinder manuskript-priser[/url][/i]
Dermed er “[url=/film/revenant-the]The Revenant[/url]”-fotografen også storfavorit til at vinde sin tredje Oscar på stribe. For de seneste to år er ASC-sejrene med “[url=/film/gravity]Gravity[/url]” og “[url=/film/birdman]Birdman[/url]” senere blevet vekslet til en Oscar-sejr.
Foruden Deakins og Seale så overvandt ‘Chivo’ Lubezki to andre stærke kolleger i form af Ed Lachman (“[url=/film/carol]Carol[/url]”) og Janusz Kaminski (“[url=/film/spionernes-bro]Spionernes bro[/url]”)
Alle på nær Kaminski er også nomineret til årets Oscar, hvor Robert Richardson derimod har fået en nominering for “[url=/film/hateful-eight-the]The Hateful Eight[/url]”.
Oscar-showet afholdes d. 28. februar.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
