En “Deadpool 2” er allerede meldt på vej, og mon ikke også Deadpool skal på besøg i en “X-Men”-film? Ryan Reynolds har supertravlt, men alligevel ser han også gerne Fox-Marvel-universet åbne op for “X-Force”.
[i]Se også: [url=/film/deadpool/biograf]Anmeldelsen af “Deadpool”[/url][/i]
“X-Force” er et tegneseriehold af helte, der er mere voldelige og militante end kollegerne fra “X-Men”, der tror på fredelig sameksistens. Blandt “X-Force”-medlemmerne er blandt andre Deadpool. Og det er netop den vej, som Reynolds gerne vil med den voldelige karakter:
[i]”X-Force er min prioritet. Det vil jeg virkelig gerne i gang med,”[/i] siger Ryan Reynolds ifølge [url=http://collider.com/ryan-reynolds-x-force-movie/]Collider[/url].
Colossus er også en del af “X-Force”-holdet i tegneserierne, og netop Colossus spiller en markant rolle i den aktuelle “Deadpool”. Så en “X-Force”-film synes ikke langt væk, da to af de centrale karakterer allerede er præsenteret.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
