Mangfoldigheds-debatten raser i USA i disse dage. Det er de hvide Oscar-nomineringer, der har rejst diskussionen, men nu breder den sig. Senest er Coen-brødrenes nyeste film, “[url=/film/hil-caesar]Hil, Cæsar![/url]”, blevet anklaget for udelukkende at have et hvidt cast. Men den anklage er idiotisk, mener Joel Coen.

[i]Se også: [url=/barack-obama-om-oscarssowhite-alle-skal-have-en-fair-chance]Barack Obama om #OscarsSoWhite: Alle skal have en fair chance[/url][/i]

For selv om han mener, at der nok er et større problem med manglende mangfoldighed på film, så giver det ikke mening at pege den enkelte film ud, der ikke i sig selv er mangfoldig:

[i]”Det er en total, absurd misforståelse om, hvordan film bliver lavet ved at pege en enkelt historie ud og sige: ‘Hvorfor er der ikke dit og dat og andre ting?’ Det er en fundamental misforståelse af, hvordan historier bliver skrevet,”[/i] siger Joel Coen til [url=http://www.thedailybeast.com/articles/2016/02/04/the-coen-brothers-the-oscars-are-not-that-important.html]The Daily Beast[/url].

Den ene Coen-bror skriver nemlig ikke manuskripter for, at de skal være mangfoldige, men for at de skal blive til gode film:

[i]”Du sætter dig ikke ned og skriver en historie og siger: ‘Jeg vil skrive en historie, der involverer fire sorte, tre jøder og en hund’ Ok? Det er ikke sådan, at historier bliver skrevet. Hvis du ikke forstår det, så forstår du intet om, hvordan historier bliver skrevet, og så forstår du ikke, at spørgsmålet er idiotisk.”[/i]

“Hil, Cæsar!” får dansk premiere d. 18. februar.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]