Den store award-sæson er for alvor begyndt, hvor det ofte er skuespillere og instruktører, som er i centrum. Men ingen film uden en dygtig fotograf. Dem belønner The American Society of Cinematographers med deres ASC Awards, hvor den endnu Oscar-løse Roger Deakins i år er nomineret.

[i]Se også: [url=/award-saeson-folket-kaarer-fast-og-furious-7-til-aarets-bedste-film]Award-sæson: Folket kårer “Fast & Furious 7” til årets bedste film[/url][/i]

Deakins har været nomineret 12 gange til en Oscar, men har aldrig vundet. Derimod har han større succes ved ASC Awards, hvor han er blevet kåret til årets bedste fotograf for film som “[url=/film/skyfall]Skyfall[/url]”, “[url=/film/man-who-wasn-t-there-the]The Man Who Wasn’t There[/url]” og “[url=/film/en-verden-udenfor]En verden udenfor[/url]” samt en æres-pris. I år er han nomineret for thrilleren “[url=/film/sicario]Sicario[/url]”.

Han skal op imod fire andre stærke fotograf-præstationer i form af John Seale (“[url=/film/mad-max-fury-road]Mad Max: Fury Road[/url]”), Ed Lachman (“[url=/film/carol]Carol[/url]”), Janusz Kaminski (“[url=/film/spionernes-bro]Spionernes bro[/url]”) og forrige års vinder for “[url=/film/birdman]Birdman[/url]”, Emmanuel Lubezki, der i år er nomineret for “[url=/film/revenant-the]The Revenant[/url]”.

ASC Awards afholdes d. 14. februar.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]