I 2013 vandt Quentin Tarantino en Oscar for bedste originale manuskript for “[url=/film/django-unchained]Django Unchained[/url]”. Men måske var det manuskript slet ikke så originalt endda. Således slæbes Tarantino nu i retten for brud på copyright for over 100 millioner dollars.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/tarantinos-the-hateful-eight-kommer-til-danmark-i-to-versioner]Tarantinos “The Hateful Eight” kommer til Danmark i to versioner![/url][/i]
Det er Oscar Colvin Jr. og Torrrance J. Colvin, der hiver Tarantino i retten, da de mener, at han har ladet sig inspirere lige lovligt meget fra deres originale manuskript med titlen “Freedom”, skriver [url=http://www.thewrap.com/quentin-tarantino-django-unchained-100-million-lawsuit-hateful-eight/]The Wrap[/url].
I “Freedom” hedder hovedkarakteren således ikke Django Freeman, men Jackson Freeman. I stedet for Dr. Schultz er der den hvide karakter Samson, som også hjælper hovedkarakteren med at redde sin elskede fra slaveri.
Dermed mener Colvin og Colvin, at Tarantino har stjålet de centrale elementer fra “Freedom” for at skrive manuskriptet til “Django Unchained”.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]
