136 minutter er den version af “[url=/film/star-wars-episode-vii-the-force-awakens]Star Wars: Episode VII – The Force Awakens[/url]”, som du kan se i biograferne for tiden. Men den kunne have været meget længere – flere scener blev droppet fra biografudgaven.

[i]Se også: [url=/film/star-wars-episode-vii-the-force-awakens/biograf]Anmeldelsen af “Star Wars: The Force Awakens”[/url][/i]

[b]Der skal advares imod spoilers i det følgende![/b]

Således har [url=http://www.slashfilm.com/star-wars-the-force-awkens-deleted-scenes/]Slashfilm[/url] nu et overblik over de scener, som J.J. Abrams undlod fra den endelige version. Her får du et uddrag af de vigtigste:

1) I åbningen skulle man se Luke Skywalkers lyssværd, som han sammen med en hånd mistede til Darth Vader i “[url=/film/star-wars-episode-v-imperiet-slaar-igen]Imperiet slår igen[/url]”, lande på en øde planet, som så skulle være blevet fundet af Rey og Finn, der så ville aflevere den tilbage til sin sande ejer. I stedet valgte Abrams som bekendt at lade Rey modtage lyssværdet på mere mystisk vis fra Maz Kanata.

2) Rey får et flashback-syn fra netop “Imperiet slår igen” i den endelig film. Men denne vision skulle oprindeligt have været længere, hvor Rey skulle opleve det moment, hvor Darth Vader hugger hånden af Luke.

3) Supreme Leader Snoke skulle i en scene med Kylo Ren have givet sin vurdering af Darth Vaders skifte tilbage til den lyse side i “[url=/film/star-wars-episode-vi-jedi-ridderen-vender-tilbage]Jedi-ridderen vender tilbage[/url]”, da han redder Luke fra Kejseren. En tåbelig fejl i en ellers storslået karriere, mener Snoke.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]