De fleste er begejstret for Disneys videreførelse af “Star Wars”-universet fra George Lucas. Den nye “[url=/film/star-wars-episode-vii-the-force-awakens]Episode VII – The Force Awakens[/url]” slår således salgsrekord efter salgsrekord. Men det er ikke blevet den film, som George Lucas selv havde håbet på.
[i]Se også: [url=/star-wars-snupper-endnu-en-rekord-fra-jurassic-world]”Star Wars” snupper endnu en rekord fra “Jurassic World”[/url][/i]
Disney betalte fire milliarder dollars for “Star Wars”-rettighederne til George Lucas, og de skal naturligvis tjenes hjem igen. Og det kan kun gøres på én måde:
[i]”Den eneste måde, man kan gøre det på, er ved ikke at tage chancer. Kun at gøre noget, der er gjort,”[/i] siger George Lucas ifølge [url=http://blogs.indiewire.com/theplaylist/they-wanted-to-do-a-retro-movie-george-lucas-talks-his-break-up-from-star-wars-and-more-in-54-minute-talk-20151230]Indiewire[/url].
Netop derfor ville Lucas ikke have noget med den nye film at gøre. Han ville lave noget nyt, Disney ville gå den kendte vej:
[i]”De ville lave en retro-film. Det kan jeg ikke lide. Jeg arbejder hårdt med at lave alle film, jeg laver, helt anderledes med nye planeter, nye rumskibe, det hele skal være nyt.”[/i]
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
