Da Deadpool optrådte som skurk i en af de værste superheltefilm nogensinde, “[url=/film/x-men-origins-wolverine]X-Men Origins: Wolverine[/url]”, troede de fleste, at det dermed var farvel til Deadpool som filmkarakter. Men James Cameron og David Fincher ville det anderledes.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-trailer-rapkaeftet-ryan-reynolds-deler-slag-ud-i-deadpool]Første trailer: Rapkæftet Ryan Reynolds deler slag ud i “Deadpool”[/url][/i]

Det fortæller manuskriptforfatter på “[url=/film/deadpool]Deadpool[/url]”, Rhett Reese, der mener, at de to stjerneinstruktører var afgørende for, at 20th Century Fox gik med til at lave filmen:

[i]”At have Fincher og Cameron til at skubbe på gjorde i hvert fald ingen skade, og vi havde nok ikke siddet her, hvis det ikke havde været for de to,”[/i] siger Reese til [url=http://www.digitalspy.com/movies/x-men/feature/a677023/18-secrets-from-the-set-of-deadpool-from-x-men-easter-eggs-to-panning-wolverine/]Digital Spy[/url].

Manuskriptkollegaen Paul Wernick fortæller videre, at den famøse “X-Men Origins: Wolverine” vil blive gjort grin med i det nye forsøg med Deadpool:

[i]”Jeg mener, at det er ret velkendt, at de f**ked up Deadpool i ‘X-Men Origins: Wolverine’. Den bliver refereret til i ‘Deadpool’, jeg vil ikke spoile noget. Den er med.”[/i]

“Deadpool” rammer de danske biografer den 11. februar næste år.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]