Normalt er det anmeldere eller branchefolk, der har æren af at uddele de fine filmpriser år efter år. I Danmark er det Bodil og Robert, i Hollywood er det Oscar og Golden Globes. Men ved People’s Choice Awards bestemmer folket, hvem der skal vinde. De nominerede er blevet offentliggjort til People’s Choice Awards 2016.
[i]Se også: [url=/jurassic-world-slaar-the-avengers-nu-den-tredjestoerste-i-filmhistorien]”Jurassic World” slår “The Avengers”: Nu den tredjestørste i filmhistorien[/url][/i]
Ligesom til de øvrige prisfester så uddeles der et hav af forskellige priser. People’s Choice Awards belønner både film, tv og musik.
Den vel nok største og vigtigste pris er årets favoritfilm, hvor “[url=/film/avengers-age-of-ultron]Avengers: Age of Ultron[/url]” skal dyste imod “[url=/film/jurassic-world]Jurassic World[/url]”, “[url=/film/inderst-inde]Inderst inde[/url]”, “[url=/film/fast-og-furious-7]Fast & Furious 7[/url]” og “[url=/film/pitch-perfect-2]Pitch Perfect 2[/url]”.
Hos de kvindelige skuespiller skal vinderen findes blandt Anne Hathaway, Melissa McCarthy, Meryl Streep, Sandra Bullock og Scarlett Johansson, imens de mandlige konkurrenter til den folkelige pris er Channing Tatum, Chris Pratt, Johnny Depp, Robert Downey Jr. og Will Smith.
Prisfesten er blevet afholdt siden 1975, og over 72 millioner har stemt om nomineringerne, hvoraf du kan se den fulde liste [url=http://blog.peopleschoice.com/2015/11/03/peoples-choice-awards-2016-nominees/]her[/url].
People’s Choice Awards 2016 afholdes d. 6. januar.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
