I morgen fredag får “[url=/film/spectre]SPECTRE[/url]” sin premiere i Danmark. I anledning af den 24. film om James Bond har journalisten Jonathan Ross lavet et helt tv-program dedikeret til Sam Mendes’ 007-film. Du kan se det fulde program nedenfor.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/film/spectre/biograf]Anmeldelsen af “Spectre”[/url][/i]

Flertallet af de danske anmeldere har været positive omkring “SPECTRE”, som de dog ikke mener, er lige så god som forgængeren, “[url=/film/skyfall]Skyfall[/url]”:

[i]”Så selv om den 24. Bond-film er bedre end ‘Quantum of Solace’ mødes nytænkning og tradition ikke med samme stilfuldhed og balance som i ‘Skyfall’,”[/i] skriver Politikens Kim Skotte, der giver fire stjerner.

Henrik Queitsch fra Ekstra Bladet giver også fire stjerner:

[i]”Magien og vitaliteten fra ‘Casino Royale’ og ‘Skyfall’ indfinder sig aldrig rigtig her i fjerde forsøg, som kvalitetsmæssigt snarere lægger sig i slipstrømmen på mellemspillet ‘Quantum of Solace’.”[/i]

Også her på Filmz er det blevet til fire stjerner: [i]”Føles sjældent som sin egen, men derimod som en hyldest til de 23 andre,”[/i] skriver Morten Vejlgaard Just.

“Spectre” med Daniel Craig som James Bond kan ses i de danske biografer den 30. oktober i år.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]