Når Quentin Tarantino til vinter giver premiere til sin western med titlen “[url=/film/hateful-eight-the]The Hateful Eight[/url]”, så bliver det i to udgaver med forskellig længde og klipning.
[i]Se også: [url=/quentin-tarantino-hellere-vhs-end-netflix]Quentin Tarantino: Hellere VHS end Netflix[/url][/i]
Det fortæller Tarantino selv, da han fortæller om 70mm-udgaven – også kaldet Roadshow-versionen – som fotograf Robert Richardson har skudt filmen på:
[i]”Roadshow-udgaven har en ouverture og en pause, og den vil blive tre timer og to minutter. Den almindelige udgave er omkring seks minutter kortere uden at tælle pausen med, der bliver omkring 12 minutter,”[/i] siger Tarantino til [url=http://variety.com/2015/film/in-contention/quentin-tarantino-hateful-eight-roadshow-multiplex-70mm-1201615357/]Variety[/url].
De forskellige udgaver skyldes, at Tarantino mener, at forskellen på 70mm og det digitale format kalder på forskellige oplevelser:
[i]”70 er 70. Du har betalt pengene. Du har betalt billetten. Du er der. Jeg har dig. Den er fantastisk i dens storhed i 70mm, men hvis du sidder i din sofa, så er det måske ikke så fantastisk. Så jeg har omklippet den lidt, så den fremstår lidt mindre kostbar,”[/i] siger Tarantino om forskellen.
Det er endnu uvist, om 70mm-udgaven kommer til Danmark.
“The Hateful Eight” får dansk premiere d. 7. januar.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
