Med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman i rollerne som henholdsvis Sherlock Holmes og Dr. John Watson så har BBC’s serie “[url=/film/sherlock-saeson-1]Sherlock[/url]” været et stort hit blandt fans af den kendte London-detektiv. Til jul rammer et særligt specialafsnit, der endda bliver vist i udvalgte biografer verden over. Nu har BBC endelig frigivet den første trailer til specialafsnittet.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/video-sherlock-special-tager-holmes-og-watson-tilbage-til-fortiden]Video: “Sherlock”-special tager Holmes og Watson tilbage til fortiden[/url][/i]

I “Sherlock Christmas Special 2015” er alt dog ikke, som det plejer. I de første tre sæsoner var der nemlig tale om en nyfortolkning af Sherlock Holmes, der placerede detektiven i nutiden. I julens særafsnit rejser vi tilbage i tiden for den originale Holmes, som han blev fremstillet af Sir Arthur Conan Doyle med udgangspunkt i slutningen af 1800-tallet.

Det er dog stadig med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman i hovedrollerne, og det forventes, at de vender tilbage til nutiden i fjerde sæson, der forventes at få premiere i 2017.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]