Filmatiseringen af bestselleren “Ready Player One” nærmer sig med haste skridt. Nu har instruktør Steven Spielberg fundet sin kvindelige hovedrolle. Det er britiske Olivia Cooke, der skal spille Samantha Evelyn Cook, som dog gemmer sig bag onlinepersonaet, Art3mis.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/steven-spielberg-skal-filmatisere-sci-fi-bestseller]Steven Spielberg skal filmatisere sci-fi-bestseller[/url][/i]

Olivia Cooke fik sit gennembrud tidligere i år i indie-hittet “[url=/film/me-and-earl-and-the-dying-girl]Me and Earl and the Dying Girl[/url]”, der vandt publikumprisen på Sundance.

“Ready Player One” udspiller sig i den virtuelle verden i år 2044, hvor en døende spildesigner lover at forære sin virksomhed væk til den spiller, der kan finde et [i]easter egg[/i] (en skjult besked) i et af hans virtual reality-spil. Teenageren Wade Watts tager udfordringen op og må kæmpe sig gennem utallige fjender i sit eventyr i den virtuelle parallelverden.

“Ready Player One” rammer alverdens biografer til december 2017.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]