Opfølgeren til “[url=/film/man-of-steel]Man of Steel[/url]” er endnu ikke premieresat, men det bliver sandsynligvis ikke Zack Snyder, der igen skal lave en solofilm om Superman. Derimod er George Miller (“[url=/film/mad-max-fury-road]Mad Max: Fury Road[/url]”) udset til at tage sig af “Man of Steel 2”.

[i]Se også: [url=/film/man-of-steel/biograf]Anmeldelsen af “Man of Steel”[/url][/i]

Det valg giver nu også ganske god mening, da det netop er Warner Bros., der står bag både “Man of Steel” og Millers “Mad Max: Fury Road”.

Det er [url=http://collider.com/man-of-steel-2-sequel-george-miller/]Collider[/url], der skriver, at Zack Snyder, efter han er færdig med næste års “[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman: Dawn of Justice[/url]”, skal koncentrere sig om “The Justice League Part One” og “The Justice League Part Two”, der udkommer i henholdsvis 2017 og 2019, hvilket giver plads til George Miller på DC Comics-holdet.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at [url=http://filmz.dk/ny-billeder-saadan-skulle-george-millers-justice-league-have-set-ud]George Miller tidligere har mislykket med at lave en Justice League-film[/url], som Warner Bros. droppede tilbage i 2007. Nu får George Miller således sandsynligvis revanche.

[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]