Det er ikke bare ulovligt at lave illegale streaming-sider som Popcorn Time, det er også ulovligt at fortælle andre, hvordan de bruger dem. Det mener bagmandspolitiet, der tirsdag anholdte to mænd på Fyn for at stå bag popcorntime.dk og popcorn-time.dk.
[i]Se også: [url=/popcorn-time-er-meldt-til-politiet]Popcorn Time er meldt til politiet[/url][/i]
De to sider forklarer, hvordan man kan bruge Popcorn Time. Derfor er de to anholdte blevet sigtet for at distribuere viden og instruktioner om ulovligt indhold på nettet, som de begge har erklæret sig skyldige i, forklarer Michael Hellensberg, politiinspektør i bagmandspolitiet, til [url=http://nyhederne.tv2.dk/krimi/2015-08-18-popcorn-time-dansk-politi-slaar-til-mod-ulovlig-streamingtjeneste]TV 2[/url].
[i]”Sagen er vigtig, fordi den for det første viser, at man kan blive afsløret af politiet. Det har en konsekvens, og det har også en konsekvens, at man giver instrukser og formidler til noget, som er ulovligt. Dermed har det forhåbentlig en afskrækkelsesvirkning, at man nu ikke kan føle sig sikker på, at man kan sidde, hvor man vil, og forsøge at gennemføre sådan nogle ting,”[/i] siger Michael Hellensberg.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
