Igennem længere tid har der været stor kritik af Hollywoods forhold til ligestilling. Ny forskning fra [url=http://www.nytimes.com/2015/08/06/movies/report-finds-wide-diversity-gap-among-2014s-top-grossing-films.html?ref=arts&_r=0]Media, Diversity & Social Change Initiative[/url] ved University of California’s Annenberg School for Communication and Journalism sætter yderligere tryk på den kritik. Konklusionen er klar: Ligestillingen har dårlige kår i Hollywood.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ronnie-fridthjof-kvindekvoter-giver-daarligere-film]Ronnie Fridthjof: Kvindekvoter giver dårligere film[/url][/i]
Forskergruppen har analyseret de 700 bedst indtjenende film i perioden 2007-2014. Og resultatet taler for sig selv:
I top 100 af de undersøgte film er 73,1 % af de karakterer, der enten taler eller som er udstyret med et navn, hvide. I top 700 gælder det, at 69,8 % inden for denne kategori er mænd.
Særligt kvinderne er underrepræsenteret i Hollywood, viser forskningen. Kun cirka hver femte hovedrolle i top 100 i 2014 går til en kvinde. Ser man bag kameraet er tendensen endnu mere udtalt. Her er kun 15,8 procent af indholdet (manuskript, instruktør eller producent) skabt af en kvinde. Kun 1,9 % af instruktørerne er kvinder.
[b]Synes du, det er et problem med den manglende ligestilling i Hollywood?[/b]
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
