Forleden blev det bekendtgjort, at det bliver John Francis Daley og Jonathan M. Goldstein (begge “[url=/film/de-satans-chefer]De satans chefer[/url]”), der skal skrive Marvels reboot af “Spider-Man”. Men det betyder ikke, at vi skal have endnu en oprindelsesfortælling – tværtimod!

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/de-satans-chefer-forfattere-skal-skrive-marvels-spider-man-reboot]”De satans chefer”-forfattere skal skrive Marvels Spider-Man-reboot[/url][/i]

For de fleste kender fortællingen om, at Spider-Man bliver bidt af en edderkop, hvilket giver ham superevner, samtidig med, at hans sans for retfærdighed vækkes, da onkel Ben dør. Den gamle traver skal vi ikke opleve denne gang:

[i]”Jeg tror, at alle ved, at han blev bidt af en edderkop, og at onkel Ben dør. Det behøver vi nok ikke udforske igen,”[/i] citerer [url=http://collider.com/spider-man-reboot-no-origin-story-writers-talk-high-school-peter-parker/]Collider[/url] Goldstein for at sige.

Det er allerede bekendtgjort, at det er Tom Holland, der som Peter Parker/Spider-Man skal instrueres af Jon Watts.

Det endnu titelløse reboot af Spider-Man får amerikansk premiere d. 28. juli i 2017.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]