Da den amerikanske kabel-station Syfy med speciale i sci-fi-film forleden sendte tredje “Sharknado”-film om tornado-flyvende dræberhajer, så sluttede filmen i det uvisse. Vragdele fra et rumskib var på vej imod Tara Reids karakter, April Shepard, idet skærmen skiftede til sort med teksten: [i]”Du bestemmer om #AprilLives eller #AprilDies.”[/i]
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/hajer-og-tornadoer-toerner-sammen-i-blodig-vanvittig-sharknado-trailer]Hajer og tornadoer tørner sammen i blodig, vanvittig “Sharknado”-trailer[/url][/i]
Det er [url=http://www.hollywoodreporter.com/live-feed/sharknado-3-ending-tara-reid-810582]The Hollywood Reporter[/url], der bringer historien om, at det nu er “Sharknado”-fans, der bestemmer, om Tara Reid medvirker i den kommende “Sharknado 4”, eller om hun døde her i den tredje film.
Via en online afstemning har fans af franchisen således kunne påvirke, om Tara Reids “Sharknado”-karriere er færdig eller forlænget.
Folkene bag filmserien fortæller, at de ønsker at øge interaktionen med deres fans, så de får lov at blive medskaber på filmene.
“Sharknado 4” får premiere i 2016.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
