I sidste uge kom det frem, at Producentforeningen havde politianmeldt Johan Schlüters advokatfirma, der varetager arbejdet med at administrere de kreative erhvervs rettighedsmidler heriblandt film. Anklagen lyder på svindel for over 100 millioner kroner. Penge, som en af de berørte, producent Peter Aalbæk, ikke forventer at se igen.
[i]Se også: [url=/rettighedsalliancens-advokater-er-anmeldt-for-millionsvindel]RettighedsAlliancens advokater er anmeldt for millionsvindel[/url][/i]
[i]”Bedragerier kendetegnes som oftest ved, at alle pengene er brugt, og skulle bedrageren endelig eje et eller andet – en villa for eksempel – vil den typisk også være forgældet. Så jeg tror ikke på julemanden i denne sammenhæng,”[/i] udtaler Zentropa-producenten om svindelsagen til [url=http://ekstrabladet.dk/flash/aalbaek-efter-svindel-sag-mine-penge-er-vaek/5632892]Ekstra Bladet[/url].
Det er ellers ikke småpenge, som Zentropa har krav på:
[i]”I og med at vi står for mellem 1/5 og 1/4 af de film, som sendes ud, vil der da klart være en indtægt, vi er gået glip af. Men uanset hvordan sagen ender, regner jeg ikke med, at Zentropa nogensinde ser de penge,”[/i] siger Aalbæk.
Advokatfirmaet har siden politianmeldelsen afvist, at der er tale om organiseret svindel fra firmaets side. I stedet er der ifølge Johan Schlüters advokatfirma tale om en enkelt svindler, advokat Susanne Fryland, der administrerede producenternes rettighedspenge. Hun er nu blevet fyret.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
