En af filmbranchens mest anerkendte skuespillernavne er gået bort. Christopher Lee er død, han blev 93 år. Lee døde i søndags med hjerteproblemer, men familien afventede med at gøre det offentligt af hensyn til de nærmeste.

[i]Se også: [url=/ny-11-september-film-med-uma-thurman-foregaar-i-koebenhavn]Ny 11. september-film med Uma Thurman foregår i København[/url][/i]

Den britiske stjerneskuespiller blev mest kendt for at spille skurk. Dracula, Bond-skurken Scaramanga og ikke mindst troldmanden Saruman i “[url=/film/ringenes-herre-filmtrilogien]Ringenes herre[/url]”-trilogien.

Alverdens filmkolleger står i kø for at sørge over tabet. Heriblandt Elijah Wood, der som Frodo var kollega med Lee som Saruman:

[i]”Du var et ikon, et menneskeligt tårn med historier til mange dage. Vi vil savne dig,”[/i] skriver Wood på Twitter.

Christopher Lee efterlader sig sin danske kone, Birgit Kroencke, og deres datter, Christina.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]