Der er delte meninger om film i 3D. Elsker, elsker ikke. Dybden giver federe action. Brillerne giver mærker på næsen og hovedpine. Ny forskning melder sig nu i diskussionen. Britiske forskere kan fortælle, at 3D-film styrker hjernen.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/peter-jackson-svarer-paa-kritikken-efter-hobbitten-visning]Peter Jackson svarer på kritikken efter “Hobbitten”-visning[/url][/i]
Det er [url=http://www.theguardian.com/film/2015/may/21/watching-3d-movies-helps-improve-brain-power]The Guardian[/url], der bringer historien om forskningsprojektet fra Goldsmiths Universitys neuroforsker Patrick Fagan og Professor Brendan Walker fra Thrill Laboratory.
De har testet en række forsøgspersoner, der har set en film i henholdsvis 2D og 3D. Resultaterne viser blandt andet, at reaktionstiden hos dem, der havde set 3D-film, blev øget med op til 11 procent, imens de samme testpersoner ligeledes oplevede et [i]brain boost[/i] på op til 20 minutter efter en visning.
Derudover viser forsøget, at publikum til 3D-visningen havde syv procent mere engagement, end der tilsvarende var hos dem, der så filmen i 2D. Om de så også nød filmen mere, melder historien intet om.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
