Titel, instruktør og skuespillere var offentliggjort til det, der skulle have været den tredje “Tron”-film med titlen “Tron: Ascension”. Men nu har Disney valgt at droppe filmen.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/tredje-tron-film-faar-titlen-tron-ascension]Tredje “Tron”-film får titlen “Tron: Ascension”[/url][/i]

Det er “[url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/disney-not-moving-forward-tron-798941]The Hollywood Reporter[/url]”, der fortæller, at opfølgeren til “[url=/film/tron-legacy]Tron: Legacy[/url]” ikke bliver til noget.

“Legacy”, der fortsatte i sporet fra virtual reality-klassikeren “[url=/film/tron]Tron[/url]” fra 1982, blev ellers en pæn økonomisk succes med en indtjening på 400 millioner dollars ud fra et budget på 170 mio. dollars.

Nu ser det imidlertid ud til, at det bliver ved de to film om “Tron”-universet.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]