Harrison Ford, Denis Villeneuve og næsten Ryan Gosling. Det begynder at ligne noget for fortsættelsen til Ridley Scotts klassiker fra 1982, “[url=/film/blade-runner-the-final-cut]Blade Runner[/url]”. Nu tilføjes den anerkendte fotograf Roger Deakins så til “[url=/film/blade-runner-2]Blade Runner 2[/url]”-holdet.

[i]Se også: [url=/film/blade-runner-the-final-cut/biograf]Anmeldelsen af “Blade Runner: The Final Cut”[/url][/i]

Det er [url=http://variety.com/2015/film/news/blade-runner-requel-roger-deakins-1201501693/]Variety[/url], der skriver, at instruktør Denis Villeneuve igen får glæde af Deakins kameraevner, som han har haft det på “[url=/film/prisoners]Prisoners[/url]” og senest den Cannes-aktuelle “Sicario”.

Derudover er Roger Deakins bedst kendt som brødrene Coens hoffotograf, som han har fotograferet film for siden “[url=/film/barton-fink]Barton Fink[/url]” i 1991 – en film, der vandt Guldpalmen i Cannes det år.

Den nye “Blade Runner”-film vil foregå årtier efter den første, der udspillede sig i et dystopisk Los Angeles i år 2019.

Det er endnu uvist, hvornår “Blade Runner 2” får premiere.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]