Hollywood bør undersøges for brud på borgerrettighederne, hvis det står til American Civil Liberties Union (ACLU). En ny rapport slår fast, at kvindelige instruktører ekskluderes fra flertallet af film.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ronnie-fridthjof-kvindekvoter-giver-daarligere-film]Ronnie Fridthjof: Kvindekvoter giver dårligere film[/url][/i]

Ifølge [url=http://www.theguardian.com/film/2015/may/12/hollywood-sexism-female-directors-aclu-federal-state-investigation]The Guardian[/url] vil ACLU kræve, at Hollywood-studierne, tv-selskaberne og agentbureauer undersøges med henblik på at blive bragt for retten.

[i]”Hollywood er i en slem situation, hvad angår kønsligestilling, og de har fået lov til at slippe af sted med det,”[/i] siger Ariela Migdal, advokat hos ACLU.

I 2014 var kun syv procent af Hollywoods 250 mest sælgende film instrueret af kvinder.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]