Forleden bragte Filmz en video, hvor en vred Robert Downey Jr. forlod et “[url=/film/avengers-age-of-ultron]Avengers: Age of Ultron[/url]”-interview med Channel 4 News, da spørgsmålene begyndte at omhandle Iron Man-skuespillerens fortid med fængsel og stoffer. Nu forklarer han til radioværten [url=http://blogs.indiewire.com/theplaylist/listen-robert-downey-jr-talks-avengers-age-of-ultron-interview-walkout-why-he-passed-on-gravity-and-more-20150429]Howard Stern[/url], hvorfor interviewet gik over grænsen.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/video-robert-downey-jr-forlader-pinligt-avengers-interview]Video: Robert Downey Jr. forlader pinligt “Avengers”-interview[/url][/i]
Robert Downey Jr. forstår ikke, at journalisten ville lave et kritisk interview, og forklarer at han hader [i]”antagelsen om, fordi man sætter sig ned til et interview, at så skal man forulempes, som var man en børnelokker, der stiller op som borgmester,”[/i] siger den karismatiske skuespiller og fortsætter:
[i]Jeg er en af dem, der går ud fra, at der er nogle sociale spilleregler tilstede. Vi er ved at markedsføre en superheltefilm, mange unge vil se den, og det har ikke noget at gøre med din klamme, mørke dagsorden,”[/i] siger Downey Jr. med henvisning til journalisten Krishnan Guru-Murthy.
Du kan gense det kontroversielle interview nedenfor.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
