David Lynch er en del i vælten for tiden med fadæseforhandlingerne omkring fortsættelsen af “[url=/film/twin-peaks]Twin Peaks[/url]”. Denne gang er det dog for en positiv bemærkning. Lynch’ film “[url=/film/mulholland-drive]Mulholland Drive[/url]” fra 2001 er blevet udnævnt til århundredes bedste horrorfilm.
[i]Se også: [url=/tarantino-den-gode-den-onde-og-den-grusomme-er-den-bedste-western]Tarantino: “Den gode, den onde og den grusomme” er den bedste western[/url][/i]
Hollywoodgyseren om Hollywood topper top25-listen fra [url=http://blogs.indiewire.com/theplaylist/the-25-best-horror-films-of-the-21st-century-so-far-20141030?page=5]The Playlist[/url], der i sin begrundelse for sit førstevalg skriver: [i]”Får os til at håbe, at Lynch har flere film i ærmet i fremtiden.”[/i]
Det er en fornem liste, som “Mulholland Drive” med Naomi Watts i hovedrollen fører an. På de næste placeringer finder man film som “[url=/film/under-the-skin]Under the Skin[/url]”, Michael Hanekes “[url=/film/ulvetider]Ulvetider[/url]”, den originale “[url=/film/host-the]The Host[/url]” og svenske “[url=/film/lad-den-rette-komme-ind]Lad den rette komme ind[/url]” samt remaket af den, “[url=/film/let-me-in]Let Me In[/url]”.
Der er ingen danske film på listen, men Lars von Triers “[url=/film/antichrist]Antichrist[/url]” får dog en ‘honorable mention’.
[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]
