I 2006 var der fremskredne planer om en ny tv-serie baseret på “Star Trek”-universet. “[url=/film/x-men]X-Men[/url]”-instruktøren Bryan Singer var konceptuerende producer på projektet, der gik under titlen “Star Trek: Federation”. Projektet blev dog lagt ned, da J.J. Abrams lavede sine “Star Trek”-film. Nu lever ideen imidlertid igen!

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/star-trek-skuespilleren-leonard-nimoy-er-doed]”Star Trek”-skuespilleren Leonard Nimoy er død[/url][/i]

Det er [url=http://www.latino-review.com/news/star-trek-exclusive-trek-is-going-to-return-to-tv]Latino Review[/url], der bringer rygtet om, at tv-stationen CBS har sat gang i arbejdet, som igen involverer Bryan Singer.

Der er få detaljer om projektet på det her stadie, men “Federation” skal eftersigende udspille sig længere ude i fremtiden end tidligere produktioner, så ellers fastlåste karakterer kan redefineres og ændres i den nye serie.

Geoffrey Thorne skal ifølge kilder skrive manuskriptet, der blandt andet har skrevet episoder af den animerede serie “Ben 10: Omniverse”.

[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]