Glem de klassiske one-liners, den hårdtpumpede stil og de rygende pistoler. Det er en alvorlig og følelsesladet Arnold Schwarzenegger, der dukker op i den nye trailer til zombiefilmen “Maggie”.

[i]Se også: [url=/http://filmz.dk/schwarzenegger-og-stallone-fordoemmer-hamas]Schwarzenegger og Stallone fordømmer Hamas[/url][/i]

Havde man forventet, at Hollywoods mest feterede actionstjerne nogensinde, ville sparke noget seriøs zombierøv, bliver man slemt skuffet. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra trailere, der har langt mere fokus på drama end action.

“Maggie” er sat i en verden, hvor zombierne har tager over. Schwarzenegger spiller rollen som faderen Wade, der må se sin datter Maggie – spillet af spillet af Abigail Breslin(”[url=/film/little-miss-sunshine]Little Miss Sunshine[/url]”) – langsomt forvandle sig til en levende død.

Arnold Schwarzenegger har for alvor fået gang i sin skuespilkarriere igen efter sin mangeårige afstikker som guvernør i Californien for nogle år siden.

Ud over at have medvirket i “The Expendables”-filmene, “The Last Stand” og “Escape Plan”, vender den 68-årige skuespiller snart tilbage til sin mest ikoniske rolle som dræberrobot i “Terminator Genisys” til næste år.

“Maggie” har endnu ikke fået nogen dansk premieredato.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]