Det har været sparsomt med oplysninger om den længe ventede anden sæson af HBOs krimiserie [url=/film/true-detective]”True Detective”[/url]. Nu er der langt om længe dukket nye og overraskende detaljer op omkring plottet.
[i]Se også: [url=/vince-vaughn-slutter-sig-til-true-detective2]Vince Vaughn slutter sig til “True Detective” [/url][/i]
Ifølge The Hollywood Reporter er der hyret to pornostjerner til den nye ombæring af “True Detective”, eftersigende til en orgiescene optaget i et overdådigt palæ i Californien.
De involverede parter kalder det for et [i]”gigantisk, ‘Eyes Wide Shut’-agtigt orgie med massevis af nøgne kroppe”[/i].
Ifølge rygtesitet Movie Pilot omhandler en del af handlingen i den nye sæson både den okkulte underverden, det californiske transportsystem og et farligt S&M-miljø.
Ud over det noget overraskende cast af to pornostjerner, indtager prominente skuespillere som Colin Farrell,Taylor Kitsch, Vince Vaughn og Rachel McAdams også en plads foran kameraet.
“True Detective 2” har endnu ingen premieredato, men optagelserne er i fuld sving med “Fast and Furious”-instruktøren Justin Lin og danske Janus Metz, som henholdvis instruerer de to første og det tredje afsnit.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
