Jens Albinus og Mikkel Boe Følsgaard står i lidt af en kattepine i det kommende, danske kærlighedsdrama [url=/film/rosita]”Rosita”[/url]. Faderen (Albinus) har ledt efter kærligheden på Filippinerne og fundet en ung kvinde, han gerne vil dele livet med. Desværre forelsker hans søn (Følsgaard) sig også i faderens nye kæreste, og så har vi balladen.
[i]Se også: [url=/ny-trailer-til-erik-clausens-mennesker-bliver-spist]Ny trailer til Erik Clausens “Mennesker bliver spist”[/url][/i]
Nordisk Film har netop udsendt den første trailer til filmen. Du kan se den nederst i nyheden.
“Rosita” er instrueret af stjerneskuddet Frederikke Aspöck, hvis kortfilm “Happy Now” vandt en Første Pris i Cannes i 2004 og hvis debutfilm, “Labrador”, havde premiere ved Cannes Filmfestivalen i 2011.
“Rosita”, der er skrevet af manuskriptforfatteren Kim Fupz Aakeson, får premiere herhjemme den 16. april.
[url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].
