Fans af “[url=/film/alien-den-8-passager]Alien[/url]”-serien kan godt begynde at glæde sig. Neill Blomkamp, der fik sit gennembrud med science-fiction filmen [url=/film/district-9]”District 9″[/url] og som snart er aktuel med filmen [url=/film/chappie]”Chappie”[/url], skal nemlig lave en efterfølger til Ridley Scotts udødelige rumklassiker.

[i]Se også: [url=/neill-blomkamp-deler-billeder-fra-skrottet-alien-projekt]Neilll Blomkamp deler billeder fra skrottet “Alien”-projekt[/url][/i]

Det fortæller instruktøren selv via sin Twitter-profil, hvor han netop har lagt et billede på af det ikoniske rummonster med teksten: [i]”Øhm, jeg tror, at det officielt bliver min næste film #alien”.[/i] Du kan se billedet samt instruktørens besked i stor størrelse i galleriet til højre.

Nyheden kommer efter at Neill Blomkamp i sidste måned delte en række tegninger fra et skrottet “Alien”-projekt, han havde arbejdet på. Instruktøren skød dog selv håbet ned om en mulig ny “Alien”-film, da han ledsagede sit [i]concept art[/i] med følgende tekst: [i]”Jeg arbejdede på det her. Tror ikke jeg skal arbejde med det længere. Er dog helt vild med det”.[/i]

For et par dage siden fortalte Sigourney Weaver, der spiller med i Blomkamps kommende “Chappie”, at instruktøren havde delt sine ideer med hende under optagelserne, og at hun ville være [i]”villig til at lytte til en så talentfuld som Neill Blomkamp”[/i].

Neill Blomkamps “Alien”-film vil ifølge nyhedssiden [url=http://time.com/3714473/district-9-neill-blomkamp-alien-sequel/]Time[/url] ikke have noget at gøre med Ridley Scotts egen [url=/film/prometheus]”Prometheus”[/url], der fungerer som en slags prequel til “Alien”-serien.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]