Anmelderne har været særdeles hårde ved den hypede [url=/film/fifty-shades-of-grey]”Fifty Shades of Grey”[/url], og vores egen Morten Vejlgaard Just kaldte filmatiseringen af E.L. James’ populære roman for [i]”en pornofilm uden erotik”[/i] og [url=http://filmz.dk/film/fifty-shades-of-grey/biograf]kvitterede med bundkarakter[/url].

[i]Se også: [url=/pia-kjaersgaard-anbefaler-fifty-shades-of-grey]Pia Kjærsgaard anbefaler “Fifty Shades of Grey”[/url][/i]

Producenterne af filmen kan dog være ligeglade med mavesure anmeldere. Over weekenden hev “Fifty Shades of Grey” nemlig flere penge hjem på verdensplan end nogen anden såkaldt R-rated-film har formået før den.

240 millioner dollars på verdensplan på blot fire dage blev det til. Og det er ny rekord i følge The Wrap. “Fifty Shades of Grey” landede som nummer ét i 55 forskellige lande, heriblandt hjemlandet USA, hvor filmen har indspillet for imponerende 90 millioner dollars.

“Fifty Shades of Grey” har kun kostet 40 millioner dollars at producere, så filmen må i den grad siges allerede at have givet et imponerende afkast. Som vi skrev [url=http://filmz.dk/fifty-shades-of-grey-fortsaettelser-skal-filmatiseres]her på Filmz[/url] forleden, er der allerede lagt to efterfølgere i støbeskeen.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]