Hvordan laver man en film om en profet, som man ikke må vise? Det spørgsmål har den iranske instruktør Majid Majidi måtte svare på, da han fik opgaven om at lave filmen “Muhammed, Allahs budbringer”, der får premiere i Iran, som har forbud imod at afbillede profeten Muhammed. Det skriver [url=http://www.theguardian.com/world/2015/jan/30/iranian-film-prophet-muhammad-premiere]The Guardian[/url].

[i]Se også: [url=/stoejberganmelderfilm-hitter-paa-twitter]#StøjbergAnmelderFilm hitter på Twitter[/url][/i]

Løsningen har været ret simpel. Ansigtet på skuespilleren, der spiller Muhammed, bliver aldrig vist.

Flere muslimske lande har imidlertid bedt Iran stoppe den statsstøttede filmproduktion, men det nægter Irans Ayatollah, der er tilhænger af filmen.

Instruktør Majid Majidi håber da også på, at filmen kan være en brobygger til Vesten og opfattelsen af Islam.

Der er tidligere lavet masser af film om Jesus, Moses og Buddha, men aldrig en om Muhammed. Dette er den første.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]