Det er ikke kun bøger og biografbilletter, som franchisen “[url=/film/fifty-shades-of-grey]Fifty Shades of Grey[/url]” kan sælge. De danske forhandlere af sexlegetøj kan også mærke en stigende efterspørgsel i kølvandet på den kommende erotiske film. Det skriver [url=http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/02/09/133741.htm]DR[/url].

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/provinsaviser-forhindres-i-at-anmelde-fifty-shades-of-grey]Provinsaviser forhindres i at anmelde “Fifty Shades of Grey”[/url][/i]

Og det er ikke kun kondomer og frækt undertøj, der efterspørges af danskerne. Helt i ånden fra “Fifty Shades of Grey” så er det lidt mere avanceret sexudstyr, som hitter.

[i]”Det er primært blindfold, piske og anal-sexlegetøj – for eksempel de lidt mindre elegante buttplugs – som kunderne efterspørger,”[/i] siger Sabina Elvstam-Johns, der er indehaver af forretningen Lust.

Sexlegetøjsforhandleren har desuden bemærket, at den populære franchise har skaffet et nyt segment ind i forretningen, et meget almindeligt segment:

[i]”Vi har fået udvidet vores kundekreds. Jeg kan mærke, at hr. og fru Danmark nu også vil eksperimentere med the wild side,”[/i] siger hun.

“Fifty Shades of Grey” har premiere i Danmark på torsdag d. 12. februar.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]