Den mexicanske instruktør Alejandro González Iñárritu er flyvende i disse dage, hvor hans film [url=/film/birdman]”Birdman”[/url] er nomineret til intet mindre end ni priser ved det kommende Oscar-show.

[i]Se også: [url=/tom-hardy-genforenes-med-dicaprio-i-the-revenant]Tom Hardy genforenes med DiCaprio i “The Revenant”[/url][/i]

Men det betyder ikke, at han hviler på laurbærerne. I stedet har han sendt Leonardo DiCaprio, Tom Hardy og Will Poutler til det iskolde Canada for at fortsætte optagelserne til sin næste film, hævnthrilleren [url=/film/the-revenant]”The Revenant”[/url].

Entertainment Weekly har fået fingre i det første billede fra settet, hvor Leonardo DiCaprio i noget forslået tilstand tager sigte med et jagtgevær. Du kan se billedet i fuld størrelse i galleriet til højre.

“The Revenant” foregår i 1820’erne og handler om en pelsjæger (DiCaprio), der bliver maltrakteret af en grizzlybjørn og bliver efterladt af sine medkumpaner. Pelsjægeren overlever mod alle odds og beslutter sig for at få hævn over dem, der efterlod ham.

Filmen får premiere i de danske biografer den 21. januar i 2016.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]