Sidste år hev slavedramaet [url=/film/12-years-a-slave]”12 Years a Slave” [/url]hovedprisen hjem ved Oscar-uddelingen, mens også instruktøren, den sorte brite Steve McQueen, og den kenyanskfødte skuespiller Lupita Nyong’o blev hædret.
[i]Se også: [url=/birdman-og-the-grand-budapest-hotel-foerer-an-i-oscar-feltet]”Birdman” og “The Grand Budapest Hotel” fører an i Oscar-feltet[/url][/i]
Det bliver der ikke noget af i år. Oscar-showet 2015 tegner sig nemlig til at blive den hvide mands fest.
For første gang i 19 år består de nominerede skuespillere nemlig udelukkende af hvide mennesker – og i kategorien ‘bedste instruktør’ findes blot et enkelt mexicansk islæt, nemlig instruktøren Alejandro González Iñárritu, for filmen [url=/film/birdman]”Birdman”[/url].
Og på trods af at filmen “Selma”, der handler om USAs mest berømte borgerrettighedsforkæmper, Martin Luther King, kan løbe med prisen for årets bedste film, er hverken filmens kvindelige instruktør eller sorte hovedrolleindehaver nomineret til den eftertragtede, gyldne mand.
Kritikken mod Akademiets manglende mangfoldighed blandt årets nominerede skuespillere og instruktører har været massiv, og især på Twitter giver kritikken genlyd under hashtagget #OscarsSoWhite.
I går tog Akademiets præsident, Cheryl Boone Isaacs, bladet fra munden og kommenterede på kritikken:
[i]”Nomineringerne reflekterer tydeligvis en mangel på mangfoldighed blandt Oscar-vælgerne og i filmene generelt,”[/i] siger hun til Associated Press. Isaacs slår samtidig fast, at Akademiet har [i]”stort fokus på at opsøge kvinder og mennesker med anden hudfarve.”[/i]
I 2012 viste en undersøgelse foretaget af Los Angeles Times, at medlemmerne af Oscar-akademiet (dem, der udvælger de nominerede), bestod af 94 procent hvide, og i overvejende grad, mænd.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
