Alt er ikke ‘awesome’ i LEGO-land. For på trods af at sidste års kæmpesucces [url=/film/lego-filmen-et-klodset-eventyr]”LEGO Filmen – Et klodset eventyr”[/url] fik glimrende anmeldelser og indtjente knap 3 milliarder kroner på verdensplan, får den ikke chance for at løbe med en Oscar-statuette i næste måned.

[i]Se også: [url=/birdman-og-the-grand-budapest-hotel-foerer-an-i-oscar-feltet]”Birdman” og “The Grand Budapest Hotel” fører an i Oscar-feltet[/url][/i]

Filmen blev nemlig ikke en gang nomineret i kategorien bedste animationsfilm. Noget som er faldet især magasinet Rolling Stones faste filmanmelder Peter Travers for brystet:

[i]”LEGO-filmen er én af de smarteste animationsfilm i årevis. Og så nominerer de den ikke. Stor fejl,”[/i] skriver han.

Selv tager LEGO-filmens instruktør Phil Lord ‘nederlaget’ med ophøjet ro og en god portion humor. Han har nemlig bygget sin egen Oscar ud af legoklodser istedet.

[i]”Det er i orden – jeg lavede bare min egen,”[/i] skrev han på Twitter og postede billedet af LEGO-Oscar. Du kan se figuren i stor størrelse i galleriet til højre.

Det bliver altså ikke til en Oscar-statuette denne gang for Phil Lord og co. Men han får rig mulighed for at vinde en i fremtiden. Der er nemlig intet mindre end to fortsættelser på vej til “LEGO Filmen – et klodset eventyr”.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]