Den storstilede tv-serie “Kejserinde Wu” blev pillet af den kinesiske sendeflade efter få afsnit. Officielt på grund af ‘tekniske problemer’, som det lød. Men i virkeligheden var den for fræk til kineserne, fortæller DR.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kina-slaar-haardt-ned-paa-filmstjerner-der-bruger-narko-og-luderbesoeg]Kina slår hårdt ned på filmstjerner, der bruger narko og luderbesøg[/url][/i]

For da tv-serien kom tilbage igen, så var der ændret og klippet markant i den. I den første udgave viste seriens kvinder kavalergang, men i udgaven uden ‘tekniske problemer’, så er der zoomet helt ind på ansigtet af kvinderne, så de klippes lige ved halsen.

Professor Zhang ved Renmin Universitet forklarer sagen:

[i]”Det handler om anti-pornografi. De (censurapparatet red.) har mange standarder og begreber for hvilken opførsel, der er pornografisk. Man må f.eks. heller ikke kysse for længe,”[/i] siger Zhang.

Et eks. på de forbudte tv-seriebilleder kan ses i galleriet til højre.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]