20th Century Fox leder med lys og lygte efter skuespillere, der kan portrættere de yngre Cyclops, Jean Grey og Storm i næste års “X-Men: Apocalypse”. Og nu har de sat spotlyset på en række nye navne. Det skriver Latino Review.
[i]Se også: [url=/bryan-singer-teaser-x-men-apocalypse-med-billede-af-manuskript]Bryan Singer teaser “X-Men: Apocalypse” med billede af manuskript[/url][/i]
Hjemmesiden fortæller nemlig, at britiske Taron Egerton, der har hovedrollen over for Colin Firth i Matthew Vaughns “Kingsman: The Secret Service”, overvejes til rollen som den unge Cyclops. Tye Sheridan fra “[url=/film/mud]Mud”[/url] og den mindre kendte Jamie Blackley meldes også som kandidater.
Til rollen som en ung Jean Grey har instruktør Bryan Singer øje på irske Saoirse Ronan, der er kendt for en lang række roller i blandt andet [url=/film/hanna]”Hanna”[/url] og senest [url=/film/grand-budapest-hotel-the]”The Grand Budapest Hotel”[/url]. Også Sophie Turner, der spiller Sansa Stark i HBO’s [url=/film/game-of-thrones]”Game of Thrones”[/url] er en af kandidaterne.
Også Storm skal spilles af en yngre skuespiller, og her kigger man lige nu på Alexandra Shipp og Zendaya Coleman, der begge har mest erfaring med roller i tv-film og tv-serier. Optagelserne til “X-Men: Apocalypse” begynder snart, så der går ikke længe før rollerne bliver officielt bekræftet.
Rollebesætningen fra sidste års [url=/film/x-men-days-of-future-past]”X-Men: Days of Future Past”[/url] vender tilbage, og det samme gør instruktør Bryan Singer og manuskriptforfatter Simon Kinberg. Af nye navne tælles blandt andet Oscar Isaac som filmens skurk, Apocalypse.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
