Forleden dag bragte Filmz historien om den danske filminstruktør Christian E. Christiansens dårlige oplevelser med Hollywood. De oplevelser kan en anden danske instruktør, Kasper Barfoed, nikke genkendende til.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/christian-e-christiansen-producerne-er-kontrolfreaks-i-hollywood]Christian E. Christiansen: Producerne er kontrolfreaks i Hollywood[/url][/i]
Efter at have slået sit navn fast med tv-serierne “[url=/film/den-som-draeber]Den som dræber[/url]” og “Dicte” så fik Kasper Barfoed chancen i Hollywood med filmen “The Numbers Station”, der havde John Cusack på rollelisten.
Det begyndte sådan set fint med optagelserne, da stjernen John Cusack delte Kasper Barfoeds meninger. Men da Cusack rejste, var freden forbi.
[i]”Det var helt igennem rædselsfuldt. Det var aldrig mig selv, der fik lov at bestemme, om jeg måtte sidde med i klipperummet, så i et helt år sad jeg og ventede ved telefonen for at få at vide, om jeg måtte være med til at klippe min egen film. Enkelte gange, når der var uløselige problemer med klippearbejdet, fik jeg lov at give mit besyv med, men når produceren syntes, at jeg var for besværlig, lod de en anden overtage arbejde,”[/i] fortæller den danske instruktør.
Kasper Barfoed afviser imidlertid ikke at vende tilbage til USA for at lave film. Nu ved han, hvad det går ud på.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
