Først sagde Marokko nej tak til “[url=/film/exodus]Exodus[/url]”. Nu er det så hjemlandet for filmen om Moses’ befrielse af de hebraiske slaver fra Egypten, der betakker sig. De ægyptiske biografgængere får ikke lov at se Ridley Scotts bibelfilm.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/exodus-forbydes-i-marokko]”Exodus” forbydes i Marokko[/url][/i]
Egyptens kulturminister, Gaber Asfour, er manden bag beslutningen om ikke at vise “Exodus”.
[i]”Filmen viser historien fra et zionistisk synspunkt og indeholder historiske fejl, og derfor har vi besluttet at forbyde den,”[/i] siger Asfour.
Samme skæbne ramte Darren Aronofskys “[url=/film/noa]Noa[/url]” tidligere på året, der også omhandlede en af de store bibelfortællinger. Filmen blev forbudt i flere arabiske lande, heriblandt Egypten.
“Exodus” kan for tiden ses i de danske biografer.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
