De seneste par uger har Sony fået hængt en stor del af deres beskidte vasketøj til tørre for offentligheden. Det er sket efter en gruppe hackere ved navn Guardians of Peace brød ind i deres computere og lagde deres interne mails ud til spot og spe på internettet.
[i]Se også: [url=/sony-hacking-afsloerer-enormt-budget-og-detaljer-omkring-spectre]Sony-hacking afslører enormt budget og detaljer omkring “Spectre”[/url][/i]
Blandt andet har Sonys underdirektør Amy Pascal kaldet Leonardo DiCaprios opførsel for [i]”forfærdelig”[/i], efter han droppede ud af den kommende Steve Jobs portrætfilm. Og komikeren Kevin Hart blev kaldet en [i]”luder”[/i] af præsidenten for Screen Gem, der er en underafdeling hos Sony Pictures.
Men pinslerne er langt fra slut for Sony Pictures. I hvert fald ikke hvis man skal tro de ukendte bagmænd bag angrebet, der smed en række nye filer online i lørdags. De har nemlig planer om at give Sony Pictures en stor julegave i form af en række nye afsløringer. Det skriver Variety.
Hvad afsløringerne kommer til at bestå af, fortæller hackergruppen ikke noget om. Men de lover, at det vil gøre livet endnu mere surt for filmselskabet.
FBI undersøger lige nu den omfattende hackingskandale, der begyndte den 24. november og altså ikke ser ud til at stoppe foreløbigt. De interne mails, der er blevet lagt ud på nettet, har sat forholdet mellem Sonys producenter og Hollywoods stjerner på prøve.
Nogle af rygterne går på, at Nordkorea står bag hacker-angrebet, fordi de er sure over, at Seth Rogen og James Franco plotter at snigmyrde deres leder Kim Jung Un i den kommende komedie “[url=/film/interview-the]The Interview[/url]”.
Sikkerhedseksperter vurderer, at hacking-skandalen kommer til at koste Sony i omegenen af 600 millioner kroner.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]
