Eli Roth har været ganske stille på instruktørfronten de seneste par år, men med et par projekter i støbeskeen ser han ud til at være godt på vej tilbage.

Foruden sin kannibalfilm, “[url=/film/green-inferno-the]The Green Inferno[/url]”, har han også en psykologisk thriller ved navn “Knock Knock” på vej, hvor de første billeder netop er blevet frigivet. Du kan se dem i galleriet til højre.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/stammebefolkning-faar-menneskekoed-paa-menuen-i-eli-roths-nye-film]Stammebefolkning får menneskekød på menuen i Eli Roths nye film[/url][/i]

“Knock Knock” har Keanu Reeves (“[url=/film/matrix-the]The Matrix[/url]”) i hovedrollen. Reeves spiller en gift mand, som en sen aften får besøg af to unge smukke piger. Pigerne er dog ikke hvad de ser ud til at være, og pludselig bliver mandens vildeste drøm forvandlet til det værste mareridt.

“Knock Knock” har premiere på Sundance Film Festival i januar, men har endnu ingen fastsat dansk premiere.

[i][url=http://FACEBOOK.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Film.[/url][/i]